Gå til hovedindhold

Bliv frivillig ved valg

Vil du være frivillig ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024? Her kan du tilmelde dig.

  • Læs op

Indhold

    Bliv frivillig ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024

    Her kan du melde dig som frivillig. Følg linket for at se, hvilke valg-opgaver i Aarhus Kommune du kan melde dig til.

    Bliv frivillig ved EP-valget

    Hvorfor være frivillig på et valgsted?

    Som frivillig støtter du aktivt op om demokratiet i Danmark. 

    Du bliver officielt tilforordnet, hvilket vil sige, at du bliver udnævnt til en række opgaver på valgdagen.

    Som tilforordnet/frivillig hjælper du til på afstemningsstedet med at udlevere stemmesedler, krydse vælgere af på valglisten, sikre at stemmesedlerne kommer i valgurnerne og optælle stemmer, når valget er slut. Du bliver instrueret i opgaverne, når du møder frem på valgdagen.

    Du skal møde på valgstedet kl. 8.00 og du skal være der, til de sidste stemmer er talt op. Det kan godt blive sent på de større valgsteder.

    Som frivillig får du fuld forplejning hele dagen og 900 kr. (2024) i skattepligtige diæter.

    Du er med til at løfte en stor opgave, der kræver et godt fællesskab og samarbejde på valgstederne. Det er en festlig og hyggelig dag, hvor de mange frivillige er med til at skabe den gode stemning.

    Krav til dig

    Du skal være mindst 18 år, bo i Aarhus Kommune og have ret til at stemme ved valget eller folkeafstemningen for at blive frivillig. Det er en lang dag, så du skal have et godt helbred. Du får naturligvis pauser, men må dog ikke forlade valgstedet i løbet af dagen.

    Husk at du skal brevstemme før valget, hvis du er frivillig på et andet valgsted end det, du ellers skulle stemme på.

    Du kan tilmelde dig her på siden i en periode op til et valg eller en folkeafstemning. Vi forventer at åbne op for tilmeldingen som frivillig til Europa-Parlamentetsvalget i midten af april 2024.

    Du kan læse mere om rollen, som frivillige/tilforordnet til valg (pdf)

    Sidst opdateret: 18. april 2024